Bland folk med forstand på de dele er der udbredt enighed om, at den ringeste måde at præsentere data på er i form af lagkagediagrammer kun overgået (eller rettere undergået) af 3-dimensionale lagkagediagrammer. Læs fx Save the Pies for Dessert af Stephen Few.
Inden for de seneste år er doughnutvarianten af lagkagediagrammet blevet mere og mere populær. Men den 11. april 2015 blev alle dårlige måder at præsentere data på sat grundigt til vægs af Berlingske Tidende, som præsenterer en analyse af danskernes indkomster i et tredimensionalt dobbeltdoughnutdiagram!
Før du læser videre, så prøv ud fra figuren at afgøre, hvor mange procent af deres indkomst de 10 procent femtefattigste betaler i skat.
http://www.b.dk/nationalt/saadan-er-indkomsten-fordelt-i-danmark
Først skal vi identificere de to doughnutbidder med den lyseste af de to mørkegrønne farver. Dernæst kunne vi fristes til at forsøge at sammenligne størrelserne af de to bidder. Det går dog slet ikke. For det første er det nærmest umuligt for det menneskelige øje at omsætte doughnutbidder til præcise størrelser. For det andet er stykkerne usammenlignelige, fordi den ene doughnut ligger inden i den anden, og størrelsesforholdene derfor er forskellige. For at gøre ondt værre, er de største tal placeret i den inderste doughnut med det mindste areal. 3D-effekten betyder ydermere, at ikke en gang den relative størrelse af bidderne inden for den enkelte doughnut svarer til de underliggende tal.
Det er derfor ikke bare vanskeligt men faktisk umuligt for øjet at aflæse og sammenligne de størrelser, som diagrammet forsøger at fremstille.
Men tallene står jo i diagrammet, og så kan man da bare læse dem og regne procenten ud selv, ikke? Netop!
Diagrammets værdi er alene, at det viser læseren de faktiske tal. At nogle af dem så er forkerte må vi bære over med. Fx tjener de rigeste del af befolkningen 27% og ikke 24% af den samlede indkomst.
Diagrammet tilføjer altså intet som helst ud over total forvirring til fortællingen om at gruppen med den femtelaveste indkomst betaler 30% i skat. Og skulle man få lyst at studere og sammenligne indkomst og skatteforhold i mere end en enkelt gruppe, er man faktisk bedre tjent med en gammeldags, kedelig tabel.
| Percentil | Indtjening før skat | Procent af danskernes samlede indkomst | Indtjening efter skat | Skat | Skat i procent af indtjening | Kumuleret skatteprocent |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 10 | 760182 | 27 | 441173 | 319009 | 42 | 27 |
| 9 | 422343 | 15 | 272798 | 149545 | 35 | 42 |
| 8 | 351125 | 13 | 232662 | 118463 | 34 | 55 |
| 7 | 302876 | 11 | 204351 | 98525 | 33 | 66 |
| 6 | 259060 | 9 | 177812 | 81248 | 31 | 75 |
| 5 | 212738 | 8 | 149673 | 63065 | 30 | 83 |
| 4 | 176294 | 6 | 127164 | 49130 | 28 | 89 |
| 3 | 148328 | 5 | 109224 | 39104 | 26 | 94 |
| 2 | 113562 | 4 | 87062 | 26500 | 23 | 98 |
| 1 | 50266 | 2 | 43395 | 6871 | 14 | 100 |
Tabellen indeholder – bortset fra regnefejlene – den samme information som diagrammet plus skatten udregnet i både absolutte tal, procent og som kumuleret procent.
Hvis tabellen ovenfor indeholder al den tilgængelige information, hvad skal vi så bruge diagrammer til?
Diagrammer er tabeller overlegne, når formålet er at gøre det let at aflæse mønstre og tendenser i store datamængder. Men det ene udelukker bestemt ikke det andet. Ofte kan man med fordel supplere sine diagrammer med tabeller, som stiller rådata til rådighed for den særligt interesserede læser.
Diagrammer kan udformes på utallige måder afhængig af formålet og af, hvilke budskaber, der er de vigtigste. Budskaber i diagrammer (og tabeller) handler altid om relationer mellem tal og andre tal eller kategorier, fx indkomster og befolkningsgrupper. I praksis kan disse relationer næsten altid præsenteres effektivt med meget enkle midler: prikker, streger og søjler. Cirkler er (med en enkelt undtagelse) aldrig nyttige til formidling af talstørrelser.
I det følgende giver jeg eksempler på, hvordan data fra tabellen kan præsenteres med enkle grafiske virkemidler, så forskellige budskaber træder tydeligt frem.
Hæng på, det bedste kommer til sidst!
Den følgende, sidste figur er min personlige favorit til at erstatte 3D dobbeltdoughnutdiagrammet. Figuren viser det samme som de stablede søjler i den forrige figur men i et mere kompakt layout, som gør det meget tydeligt at skatten stiger både absolut og relativ med stigende indkomst. Og det er – ikke overraskende – netop dette budskab, som Berlingske Tidenes ønsker at fortælle.
Ovenstående er blot eksempler. Der findes utallige andre nyttige måder at præsentere danskernes indkomst- og skatteforhold på. Doughnutdiagrammer – 3-dimensionelle eller ej – er ikke en af dem.