• Søren O'Neill, M.Rehab, Ph.D
  • Ledende kiropraktor, Rygcenter Syddanmark, Medicinsk Rygafdeling, Sygehus Lillebælt
  • Klinisk lektor, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet
• Mikkel Konner
  • Specialkiropraktor, Rygcenter Syddanmark, Medicinsk Rygafdeling, Sygehus Lillebælt
  • Klinisk lektor, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet

Tre sektorer:

• Primærsektor
• Sekundærsektor
• Kommunalsektor

De privat praktiserende:

Kiropraktorer, fysioterapeuter, almen praktiserende læger, tandlæger, speciallæger

Tidligere organiseret isoleret i monofaglige klinikker, men stigende tendens til tværfaglige/flerfaglige fællesskaber

Håndterer langt størstedelen af alle patientkontakter. Varetager indledningsvise udredning og håndtering af de typiske og ukomplicerede patienttyper/diagnoser

Sygehusvæsenet:

I høj grad bygget op omkring de lægelige specialer.

Tiltagende grad af specialisering indenfor specialer og sågar indenfor enkelte tilstande.

Udreder og håndterer de mere komplicerede og ressource krævende patienter, samt udviklingen af specialerne.

Specialiseret behandling…..

Forebyggende opgaver inden for den kommunale børne- og ungetandpleje, samt hjemmesygeplejen

Genoptræning, samt borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme.

• Hovedparten af kiropraktorer (~90%)
• Ca. 30% af alle rygpatienter opsøger kiropraktor
• Direkte tilgang for patienterne
• Overenskomst med sygesikringen og tiltagende aftaler med private aktører/forsikringsordninger
• Igennem senere år betydelig integration og synlighed i resten af sundheds sektoren – og voksende

• Rygcenter Syddanmark – rygmedicinsk sektor – ca. 15 (klinik og forskning)
• Radiologisk afd. SLB Vejle – ca. 1
• Privat sygehuse – ca. 4
• København Kommunes rygcenter – ca. 2

• Rygcenter Syddanmark – rygmedicinsk sektor – ca. 20 (klinik og forskning)
• Ortopæd kirurgisk afd. SLB Vejle – 2
• Radiologisk afd. SLB Vejle – ca. 1
• Privat sygehuse – ca. 4-5
• København Kommunes rygcenter – ca. 2-3

• Rygcenter Syddanmark – rygmedicinsk sektor – ca. 20 (klinik og forskning)
• Rygcenter Syddanmark – rygkirurgisk sektor – 1 (forskning)
• Ortopæd kirurgisk afd. SLB Vejle – ca. 3
• Radiologisk afd. SLB Vejle – ca. 3-4
• Rygcenter Silkeborg - 3
• Radiologisk afd. Silkeborg – 1
• Radiologisk afd. Holbæk - 1
• Ubesatte stillings-opslag (bl.a reuma) – ca. 5
• Privat sygehuse – ca.4-5
• København Kommunes rygcenter – ca. 2-3

• Radiologiske afdelinger : Fokus er bevægeapparatet. Rgt, MT, CT og UL (Holbæk, Vejle, Middelfart, Silkeborg)
• Ortopædkirurgiske afdelinger : Idrætsmedicinsk funktion, skulder ambulatorier, ”skraldemænd” på den gode måde (Vejle, Middelfart)
• Reumatologiske afdelinger : Specialiseret rygudredning (Middelfart og Silkeborg), reumatologisk afdeling Vejle, læring og ”skraldemænd” på den gode måde.

• Højt specialiseret udredning
• Højt specialiseret behandling
• Forskning
• Praktisk afvikling af uddannelse (al personale)
• Faglig udvikling af specialer

1. ”Fin diagnostik”/højt specialiseret udredning KLINISK triage af bevæapparatet. Og når indiceret, avanceret udredning/paraklinik, til tider i tæt samarbejde med andre specialer. MR, røntgen, scintigrafier, EMG, ENG, leucocyt scintigrafier, PET, etc… Tilsyn for andre afdelinger (eks. fokus jagt) Vurdering hos andre afdelinger (eks. Karkirurgerne)

• Specialiseret behandling
• Opfølgning i primær praksis
• Genoptræning
• Kirurgisk vurdering
• Henvisning til anden afdeling
• Bidrager til socialmedicinsk afklaring

Sekundær sektor er forpligtiget til at forske. Man skal på afdelingsniveau forske inden for eget speciale.

Både region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland har tilknyttet kiropraktorer som deltids eller fuldtids forskere.

Alle afdelinger deltager i uddannelse af personale. Vi som kiropraktorer deltager i uddannelsen af

• Yngre læger
• Sygeplejersker
• Terapeuter
• Kiropraktorer i Middelfart og snart i Silkeborg

Indtil for 8 år siden meget personafhængigt … massere af ildsjæle.

Eksempelvis Magnetisk ressonans skanning (MR) og ultralyd (UL)

• ”Grov” diagnostik/triage, samt diagnostik i behandlingsøjemed
• Atypiske diagnoser stilles ofte af andre (på henvisning)
• Behandling af egne patienter, evt i samarbejde med andre
• Uddannelse af egne turnuskandidater
• Ingen forskning (yderst sjældent)
• Egen faglig udvikling

• Højt specialiseret udredning i rent diagnostisk øjemed, ofte i tæt samarbejde med andre
• Atypiske patienter følges ofte helt til dørs eller indenfor egen enhed
• Vejledning og henvisning til relevant behandling
• Uddannelse af flere faggrupper
• Forskning integreret
• Egen faglig udvikling og faglig udvikling af faget

Sekundær sektor er højt specialiseret og vores uddannelse bygger på en høj specialiseringsgrad i alle 5 år

Vi har klinisk erfaring med hele bevægeapparatet og forstår at integrere det hele bevægeapparat i en specialiseret kontekst.

”skaldemænd” for alle dem der falder ved siden af det specialiseret system”

Vi forstår at koble paraklinik, med relevans for klinik, da vores uddannelse er meget klinisk. ”vi er ikke bange for en ikke-symptomgivende prolaps uanset størrelsen”

”Hvor er den formaliseret faglige udvikling for kiropraktorer i sekundær sektor?”

Deltagelse af flere interessenter: Kiropraktorer, almen medicinere, reumatologer, ortopædkirurger og radiologer.

• Hvad skal uddannelsen indeholde?
• Vi skal ikke kopiere noget der findes
• Hvad skal formen være?
• Kan vi kopiere noget der findes

Vi skal ikke kopiere eksisterende kompetencer – til trods for betydeligt overlap med andre specialer / faggrupper

• I høj grad den kendte 'mesterlære' struktur som kendes fra lægelige specialuddannelser
• Logbog med 180+ konkrete kompetencer
• Rygcentre
• Ortopæd kirurgisk
• Reumatologisk

• Udbredelse
• Politiske udfordringer på flere niveauer
• Rekruttering
• Efterspørgsel – regionerne!